23948sdkhjf

Juletræet bliver dyrere i år

Hvis danskerne i år vil danse om juletræet bliver det en dyr fornøjelse. Priserne er nogle steder i landet steget helt op i mod 25%.
Europas mangel på juletræer kan nu mærkes også i Danmark. Priserne er presset op, og danskerne skal ikke regne med at slippe billigt i år.

Det er overproduktionen af juletræer for et par år siden samt en omlægning af landbrugsstøtten, der pludselig får betydning for juletræets pris.

- Mellem 1998 og 2004 blev der produceret så mange juletræer, at producenterne var tvunget til at sælge med tab. Det fik mange til at holde op med at dyrke og omlægge jordarealerne til andre afgrøder. Det giver et efterslæb nu, fordi det typisk tager syv år at dyrke et juletræ, forklarer administrerende direktør i Dansk Juletræsdyrkerforening, Kaj Østergaard.

Priserne stiger mellem 10 og 25% i år på landsplan. Men, hvis man bor i København og vil danse om juletræet der, skal man regne med at betale mellem 400 og 500 kroner, mens et tilsvarende træ kan fås for 100 kr. i Vestjylland købt direkte hos producenten.

Kilde: TV2

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125