Efter Sting og The Police havde gæstet Århus og siddet i møbler fra møbelfirmaet Sapa, var sangeren så begejstret for møblerne, at han straks afgav en bestilling på to Corona-stole fra møbeldesigner Erik Jørgensens hånd til privaten i New York.
Møbelfirmaet Sapa og møbelfabrikken Erik Jørgensen har også leveret den røde sofa, som Sting og de andre medlemmer af The Police slængede sig i back-stage. Den er nu signeret og doneret til Muskelsvindfonden, der selvfølgelig vil sælge sofaen på auktion for højest bydende.
Sofaen står dog stadig hos Sapa, og selvom møbelfirmaet ikke leverer til private, er folk velkomne til at komme og se sofaen i virksomhedens show room på Bredskifte Allé.