23948sdkhjf

3M ny stærk spiller på markedet for slibemaskiner

3M er kendt for sit brede slibeprogram indenfor industrien, og nu går virksomheden skridtet videre med lanceringen af en serie luftdrevne excenterslibere. Dette markerer 3Ms indtog på markedet for luft- og el-værktøjer. De nye slibemaskiner er udviklet med udgangspunkt i brugerens behov og gør 3Ms slibesortiment komplet.
I stedet for at udvikle maskinerne enkeltvis, har 3Ms vision fra starten været at skabe et integreret og komplet system af de nye værktøjer. Et nøglepunkt i denne sammenhæng er bagpladen, som er designet til at supplere værktøjet samtidig med at den reducerer maskinens vibrationer.

Et samlet system
- Brugervenlighed, komfort og effektivitet er meget vigtige faktorer i industrien. 3M arbejder målrettet på at skabe fordele såvel for produktiviteten som for brugerens helbred, udtaler Cheri Hayne, der er teknisk chef i 3Ms europæiske industri- og transportafdeling.

- Ved at designe excentersliberen og bagpladen sammen har vi formået at skabe et perfekt balanceret værktøj, som reducerer vibrationerne uden at det påvirker præstationen.

Excenterslibere skaber ellers normalt så mange vibrationer og rystelser, at de bliver nøje kontrolleret under det europæiske direktiv om hånd-arm-vibrationer. Direktivet er til for at beskytte arbejdere og deres helbred ved at begrænse de mekaniske vibrationer, som de er udsat for. Et værktøj med begrænsede vibrationer øger komforten, forbedrer sikkerheden og gør det muligt at arbejde i længere tid ad gangen og optimerer derved produktiviteten.

Derudover har 3Ms luftdrevne excenterslibere også et godt og praktisk styrke/vægt forhold, hvilket bidrager til en forøget effektivitet.

Helt ny type bagplade
3Ms slibemaskiner produceres i flere forskellige størrelser og med forskellige greb. Dette sikrer brugeren størst mulig kontrol og komfort. Værktøjet er ydermere designet til at give brugeren en god føling med det materiale, der slibes på. Dette øger brugerens kontrol yderligere, samtidig med at arbejdet bliver mindre trættende.

3M tilbyder et stort og komplet udvalg af slibeprodukter og tilbehør, der sammen med det nye luftdrevne slibesystem optimerer arbejdet og giver masser af muligheder. Bagpladen er udstyret med et universelt hulmønster, hvorpå samtlige af systemets sliberondeller kan monteres. Tanken er, at det bedste resultat opnås ved at bruge det rigtige værktøj og det rigtige slibemateriale.

Excentersliberen fås i otte versioner , således at den kan dække langt de fleste slibebehov.
Der kan vælges mellem to sålstørrelser: (ø) 125mm og (ø) 150mm og mellem (ø) 2,5mm eller (ø) 5mm slaglængde. Derudover kommer maskinerne med to forskellige slags udsugning – enten med selvgenererende sugning eller til central udsugning. Det selvgenererende system tager den luft, som driver værktøjet, og skaber et vakuum inde i maskinen, der overflødiggør ekstern udsugning. 3M har også udviklet en høj-effektiv filterpose, som kan sættes direkte på maskinen og derved ikke belemrer brugeren med besværlige udsugningsslanger.

- Maskinerne med det selvgenererende sugning giver brugeren en stor frihed under arbejdet, udtaler Cheri Hayne og fortsætter:

- Det er især brugbart, når man arbejder med mere besværlige former og det gør helt afgjort arbejdet lettere og behageligere for brugeren.

Stor know how
Slibematerialer er et af de områder, hvor 3M har specialiseret sig. Virksomhedens tekniske specialister er klar til at hjælpe kunder med at vælge det mest egnede værktøj og med rådgivning om arbejdsgangene med det enkelte tilbehør.

3M vil fortsætte med at udvide sortimentet af luftdrevet håndværktøj i løbet af 2008. Hvert eneste værktøj vil være resultatet af dybdegående og grundig forskning, som er altafgørende for at 3M fortsat kan tilbyde de markedsledende præstationer og den høje kvalitet, som industrikunderne forventer.

Kilde: 3M

Læs mere om: 3m
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109