23948sdkhjf

Ny messe for træ- og møbelindustrien

"Effketiv Produktion 08 - Fra idé til produkt" er et nyt inspirationsforum for træ- og møbelindustrien. Messen afholdes i dagene 7. - 10. oktober 2008 og samler produkter og løsninger til hele produktionsprocessen: fra idé, design og konstruktion til produktion, automation og kvalitetssikring.
"Effektiv Produktion 08” afholdes i Fredericia Messecenter i dagene 7. – 10. oktober 2008 og samler produkter og løsninger til træ- og møbelindustrien.

- VOV hilser det nye koncept for messen velkomment, fordi vi mener, at der er behov for et nyt og moderniseret proces-orienteret koncept for messen i 2008. Effektiv Produktion 08 er den rigtige måde at samle industrien på, og VOV forventer, at det nye messekoncept vil give produktionsindustrien et tiltrængt løft. Derfor bakker vi fra brancheforeningens side 100 % op bag de nye initiativer, der ligger i Effektiv Produktion 08, udtaler Klaus Stampe Pedersen, formand for Brancheforeningen Værktøj og Værktøjsmaskiner (VOV).

Danske Fagmesser har udarbejdet et koncept for en hel ny type messe, hvor selve messen – Effektiv Produktion 08 - er bygget op omkring produktionsprocessen:

- Vi ser, hvordan virksomhederne agerer. Fra idéen skabes over designfasen, prototyperne, produktion, automation og kvalitetskontrol. Der er en hel række led i en produktionsproces, som skal spille sammen for at sikre kortest mulige time-to-market og en øget produktivitet.

- Effektiv Produktion 08 vil afspejle de processer og derigennem virke som inspirator for de besøgende og samtidig give leverandørerne mulighed for at gå i dialog med de besøgende om lige præcis deres bud på løsninger i produktionsprocessen, udtaler direktør i Danske Fagmesser Ingelise Alsø.

Produktionsprocessen fra idéfasen over design til produktion og endelig kvalitetskontrol præsenteres på Effektiv Produktion 08 ved en klar og overskuelig sektionsopdeling og tager udgangspunkt i bearbejdningen af materialerne: metal, letmetal, plast og træ.



Kilde: Effektiv Produktion 08 - www.effektivproduktion.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156