En af de absolut førende producenter af bordplader af corian herhjemme er PFP A/S. Virksomheden har oplevet en tredobling i salget af Corian-bordplader i 2007 i forhold til året før.
Det ekslusive materiale er blevet så populært i Danmark, at det i omsætningskroner snart kan måle sig med materialer som laminat og granit.
Den eksplosive udvikling skyldes ikke mindst de danske producenters evne til at udnytte materialets mange egenskaber på en mere kreativ og udfordrende måde, end hvad man oplever i mange andre lande. Ifølge salgs- og marketingdirektør hos PFP A/S, Peter Damkjer, skyldes udviklingen også et stigende fokus på stil, design og ikke mindst individuelle løsninger hjemmet.
Hos PFP A/S forventer man en fortsat stigning i interessen for Corian, til trods for at stadig flere materialer anvendes til bordplader, og dermed også finder vej til de danske forbrugeres køkkener.