23948sdkhjf

Vinduestræ er blevet VTI’s store forretning

Rettidig omhu har sikret over 120 arbejdspladser i et af Danmarks udkantsområder.
I 2007/08 hentede VTI stort set hele sin omsætning i møbelindustrien. Men mange af kunderne forsvandt med krisen, og omsætningen svandt med en tredjedel.

En satsning på vinduestræ sikrede ny fremgang, og virksomheden henter i dag over halvdelen af sin samlede omsætning i vinduesindustrien. En stadigt stigende andel hentes i udlandet.

- Helt fra starten investerede vi det, der skulle til for at blive en seriøs spiller på markedet. Vi kan tilbyde et meget bredt sortiment og dag-til-dag levering, som kan mikses på kryds og tværs. VTI fungerer så at sige som vinduesfabrikkernes råtræslager, og det har gjort os til en attraktiv samarbejdspartner, lyder salgschef Kurt Hansens forklaring på VTI’s succes.

Gearet til vækst
Ud fra filosofien om, at ingen udvikling er lig med afvikling, har VTI sat overliggeren højt. Målet for de kommende fem år er at øge omsætningen med et stort tocifret millionbeløb. Det vil kunne håndteres inden for rammerne af det eksisterende setup på den 22.500 kvadratmeter store fabrik i Vinderup, som blev opført i 2000.

- Vi har løbende investeret i produktionen og har fortsat ledig kapacitet på fabrikken. Det kræver måske enkelte justeringer og et par funktionærer, men vi er gearet til vækst, forsikrer Kurt Hansen.

Den øgede omsætning skal ikke mindst hentes i vinduesindustrien og på DIY-markedet, hvor det nye varmebehandlede Energywood giver flere strenge at spille på. Hertil kommer en satsning på limtræ til europæiske trappeproducenter. I slutningen af 2014 installerede VTI en ny presselinje og fuldautomatisk ilægger til pudselinjen, der gør fabrikken i stand til at levere limtræ i længder på op til fem meter. Dette efterspørgses i stigende grad fra netop trappeindustrien og DIY-markedet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.375