23948sdkhjf

Linak søsætter storstilet opfinderkonkurrence

Ingeniørvirksomheden Linak og Teknologisk Institut søsætter nu en storstilet opfinderkonkurrence for danske studerende. Konkurrencen skal inspirere til nye anvendelser af Linaks produkter, ligesom den skal nedbryde fordommen om opfindere som distræte Georg Gearløs-typer. Den samlede præmiesum er 150.000 kroner.
Studerende skal give ideer til nye produkter

Ingeniørvirksomheden Linak og Teknologisk Institut søsætter nu en storstilet opfinderkonkurrence for danske studerende. Konkurrencen skal inspirere til nye anvendelser af Linaks produkter, ligesom den skal nedbryde fordommen om opfindere som distræte Georg Gearløs-typer. Den samlede præmiesum er 150.000 kroner.

For 10 år siden begyndte skrivebordet at køre op og ned ved hjælp af en såkaldt elektrisk aktuator. Det var der ingen, der havde forestillet sig kunne lade sig gøre. Men udviklingen stoppede langt fra med skrivebordet, og nu vil sønderjyske Linak, der er verdens største producent af elektriske aktuatorer, finde ud af, hvad der skal køre frem og tilbage om 10 år.

Unge hjerner tænker i nye baner
Derfor udskriver virksomheden nu sammen Teknologisk Institut en storstilet opfinderkonkurrence. Målet er få de studerendes bud på, hvad aktuatorer kan bruges til i fremtiden, og konkurrencen byder på præmier til en værdi på i alt 150.000 kroner.

- Vi søger hele tiden søger efter nye anvendelsesmuligheder for vores produkter, og hvem er bedre til at tænke i nye baner end unge hjerner? Derfor er det oplagt med en konkurrence, hvor innovative studerende giver os ideer til, hvordan vores produkter kan anvendes i fremtiden, forklarer business development manager Claus Rode fra Linak Danmark.

Ikke kun Georg Gearløs-typer
Konkurrencen henvender sig til studerende på både de lange og de korte videregående uddannelser, og forventningen er, at op mod 100 studerende deltager. Målet med konkurrencen er også at vise, at udvikling og innovation ikke kun er noget for distræte Georg Gearløs-typer.

- Film og tegneserier har været med til at skabe et billede af opfindere som ældre mænd med flagrende hår, men det er langt fra virkeligheden. Der er masser af innovative unge mennesker på uddannelsesinstitutionerne, og dem vil vi gerne have i tale med konkurrencen, siger Claus Rode.

En seriøs beskæftigelse
Også hos Teknologisk Institut mener man, at opfinderkonkurrencen vil være med til at skabe et bedre image omkring det at være opfinder.

- At opfinde er en seriøs beskæftigelse, som bidrager til udviklingen af nye produkter. Her er konkurrencen med til at synliggøre, at opfindelser ikke blot er for midaldrende mænd i blå kedeldragter, siger informationskonsulent Bente Duusgaard fra Teknologisk Institut.

I nnovation er påkrævet
Claus Rode fra Linak understreger desuden, at konkurrencen generelt skal stimulere lysten og evnerne til innovation hos de danske studerende.

- Som det allerede er blevet sagt mange gange, er det innovation, som Danmark skal overleve på. Lysten og evnerne til innovation skal imidlertid understøttes på uddannelsesinstitutionerne, og det vil vi gerne give vores bidrag til med konkurrencen, slutter Claus Rode.

Kilde: Linak

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094