23948sdkhjf

Verdens længste sofa er fra BoConcept

Til dette års Festuge i Århus bygger den danske møbelkæde, BoConcept, verdens længste sofa på Store Torv. Her vil sofaen stå hele festugen igennem og fungere som åndehul for publikum – og som samlingspunkt for en række begivenheder.
Verdens Længste Sofa bygges på Store Torv i Århus den 30. august og vil stå der gennem hele Århus Festuge.

Hurtige fakta om Verdens Længste Sofa
• Samlet længde: 51,3 meter
• Vægt: 1,25 ton
• Står på 54 ben
• Svarer til en 78-personers sofa
• Hvis betrækket var ægte læder, ville det svare til 62 oksehuder
• Søges optaget i Guinness Rekordbog


Verdens længste sofa - fra BoConcept

Verdens længste sofa - fra BoConcept




En Diva ruller sig ud
Sofaen er en kraftigt forlænget udgave af BoConcepts model Diva, der er designet af arkitekt Anders Nørgaard. Til festugen strækkes den dog fra de 2,37 m, den normalt måler som trepersoners sofa, til hele 51,3 meter. Dermed strækkes også BoConcepts tanke om det personligt tilpassede møbel til nye længder.

Stramme linier – og hynder, der bliver siddende!
- Vi valgte Diva til denne udfordring, fordi den har stramme, lavtløbende horisontale linier, der falder godt i tråd med både byrummet og temaet om bevægelse. Samtidig gjorde vi os selvfølgelig også nogle helt praktiske overvejelser – f.eks. har Diva ingen løse puder, der kan forsvinde!, siger Anders Nørgaard om valget af Diva.

Del af den røde rute
Verdens Længste Sofa vil indgå som en del af den Røde Rute, der vil løbe gennem Århus under festugen.

- Den Røde Rute løber forbi mange af festugens største trækplastre, og netop Store Torv fungerer dette år som et rum, hvor mange vil bevæge sig fra det ene tilbud til det andet. Derfor ville vi gerne tilbyde den lange Diva som et åndehul midt i festlighederne – et sted, man kan slå sig ned og nyde livet, siger presseansvarlig Lene Nygaard fra BoConcept.

- Samtidig er der også planer om begivenheder med sofaen som omdrejningspunkt eller baggrund – den tiltrækker jo unægtelig noget opmærksomhed.

Specialbetræk – men stadig en indendørsmodel!
Til dette brug er Diva kommet i uvante klæder:
- Dels skulle vi matche den røde farve, som ruten har – og dels skulle vi tage hensyn til, at sofaen skal stå udendørs, siger Anders Nørgaard.

- Derfor er den betrukket i en særlig rød nuance – og i kunstlæder, som vi normalt ikke har i sortimentet. Men i denne sammenhæng måtte vi også tænke praktisk. Det er dog stadigvæk en indendørs sofa, vi stiller udenfor, så hvis det regner, står vi klar med en presenning!

BoConcept valgt på sin tilpasningsevne
BoConcept blev valgt til at skabe verdens længste sofa på grundlag af virksomhedens fokus på kundetilpassede løsninger. De fleste af BoConcepts møbler kan tilpasses i størrelse, farve, betræk osv., og ikke mindst den store fleksibilitet i sofadesign værdsættes af kunder verden over.

Kilde: BoConcept Danmark A/S - www.boconcept.com

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125