Som en konsekvens af, at Tvilum-Scanbirk oplevede nedgang i både omsætning og indtjening i 2006, og at denne udvikling fortsatte ind i 2007, har man besluttet at lukke virksomhedens produktionsfaciliteter i Gjern og flytte aktiviteterne herfra til Fårvang. Det oplyser Midtjyllands Avis.
- Vi har cirka 70 medarbejdere i Gjern, og 65 følger med over til Fårvang. Der bliver altså en reduktion på fem medarbejdere, for overflytningen vil betyde en effektivisering, siger Tvilum-Scanbirks administrende direktør Lau Frandsen.
Flytningen af produktionen fra Gjern til Fårvang skal især være med til at effektivisere og reducere logistikomkostningerne for virksomheden.