Forsikringsselskaberne hæver præmierne på arbejdsskadeforsikringer. Det sker som følge af en ny lov, der sikrer højere erstatninger til de ansatte, som kommer ud for en ulykke eller et uheld. Det oplyser ErhvervsBladet.
Forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, oplyser, at den nye lov vil medføre en merudgift i forbindelse med arbejdsskader mellem 480 og 650 mio. kr. for landets forsikringsselskaber.
Derfor hæves præmien på arbejdsskadeforsikringer nu med ca. 15% - og i nogle tilfælde mere. Det er nemlig op til det enkelte selskab, hvor meget præmierne skal hæves.