23948sdkhjf

Smuk træfacade uden saltudtræk

Facaderne på et feriehus ved Øer beklædes med Superwood, fordi dette træ er imprægneret med en særlig metode, hvor det - i modsætning til traditionelt imprægneret træ - hverken indeholder tungmetaller eller organiske opløsnings-midler.
Livet kan nu blive meget lettere og behageligere for håndværkere og gør-det-selv-folk. Og det skyldes ikke nye og moderne værktøjer, men derimod et særdeles lethåndterligt byggemateriale.

Det har håndværkerne fra tømrerfirmaet KI Montage i Silkeborg nu erfaret, efter at de har renoveret facaderne på en feriebolig i Øer Maritime ved Ebeltoft.

Boligen tilhører Kim Skovhus fra arkitektfirmaet Aarstiderne i Silkeborg, og han havde besluttet, at facaderne skulle beklædes med Superwood, fordi dette træ er imprægneret med en særlig metode, hvor det - i modsætning til traditionelt imprægneret træ - hverken indeholder tungmetaller eller organiske opløsnings-midler.

Det var dog ikke kun miljøet, der nød godt af dette valg. Det gjorde håndværkerne også. Superwood er nemlig tørt straks efter imprægneringen, og det betyder, at træet ikke er nær så tungt at løfte. At træet er tørt betyder også, at det ikke trækker sig i stødene, og det giver facaden en langt smukkere finish.

Arbejsmiljømæssigt kan Superwood håndteres som ubehandlet træ. Det kan tilmed også males i alle farver - selv transparente og hvid - straks efter montagen - uden risiko for at der kommer pletter på facaden på grund af gennemslag fra tungmetalsalte.

Superwood er nordisk gran, der er behandlet ved hjælp af en patenteret højtryksteknologi, som imprægnerer helt uden brug af tungmetaller og uden at efterlade organiske opløsningsmidler i træet. Ud over de miljømæssige fordele giver denne teknologi også en række praktiske fordele, der gør træet lettere og hurtigere at arbejde med. Der er heller ikke behov for at grunde træet mod råd og svamp, før det skal males, da det er gennemimprægneret med svampe-dræbende fungicid helt ind i kernen. Og så må Superwood tilmed bortskaffes som ganske almindeligt brændbart affald.

Superwood har modtaget EU´s miljøpris og er en del af VKR Gruppen. Produktionen foregår i byen Hampen ved Nørre Snede, og træet forhandles landet over gennem udvalgte byggemarkeder og tømmerhandler.

Kilde: Superwood - www.superwood.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069