SL Maskiner, der forhandler maskiner til træindustrien, både indenfor filter, ventilation, pudsemaskiner og overfladebehandling, har i længere tid været medlem af Wood Supply, og medlemskabet har vist sig at give pote.
Svend Lauridsen, direktør for SL Maskiner, har kun positivt at sige om den feed back, han har fået på sin profil og sit medlemskab på Wood Supply.
- Vi har fået utroligt mange henvendelser på vores profil, men mest på den danske del, siger han til Wood Supply.
Køb & salg af brugte maskinerEftersom SL Maskiner forhandler brugte maskiner til træindustrien, er det især Wood Supplys markedsplads, der er af stor betydning for virksomheden.
- Vi fandt selv Wood Supply, da vi i sin tid skulle sælge en maskine - og nu finder købere os via Wood Supply, siger Svend Lauridsen, der også er glad for den service, der ydes:
- Hvis vi har haft problemer eller spørgsmål har vi altid fået en god hjælp, når vi har henvendt os, og jeg har en opfattelse af, at Wood Supply er én af de mest brugte portaler i industrien, slutter han.