I foråret blev den engelske internetbutik, Interior Addict, dømt for at sælge ulovlige kopier af dansk design til kunder i Danmark.
Salget fortsatte imidlertid uanfægtet, og derfor indgav Fritz Hansen, Louis Poulsen Lighting, Carl Hansen & Søn, Fredericia Furniture og Erik Jørgensen Møbelfabrik den 22. september anmodning om at få Telia Danmark til lukke for adgangen til den engelske internetbutik.
Torsdag formiddag faldt sagen i Sø- og Handelsretten ud til fordel for de fem danske møbel- og belysningsproducenter, og teleselskaberne tvinges dermed omgående til at spærre for adgangen til Interior Addicts hjemmeside.
I domsafsigelsen lægges der blandt andet vægt på, at Telia Danmark, ved at give sine kunder adgang til hjemmesiden, medvirker til ”
.”
Både sagsøgerne og Telia har oplyst, at de ikke har været i stand til at komme i kontakt med Interior Addict. Dette har heller ikke været muligt for den advokat, der repræsenterede Interior Addict under sagen ved Sø- og Handelsretten.
Hver part bærer egne sagsomkostninger.
Link til udskriften af Sø- & Handelsrettens domsbog