Ifølge Horsens Folkeblad har lastbilerne stået stille hos Mick Hansen Handel & Transport siden en konkursbegæring tirsdag i forrige uge.
Indehaver Mick Hansen, der har drevet virksomheden siden 1987, fortæller til avisen, at blandt andet Bivas konkurs sidste sommer medførte tab, som det ikke har været muligt at hente hjem igen.
Forhandlingerne med selskabets kreditorer førte ikke til en løsning, og dermed stod omkring 70 medarbejdere uden arbejde.
- Der har været en god forståelse, og jeg synes, jeg har fået en god respons fra både ansatte og leverandører, selvom en del er kede af det. Nogle af de ansatte har heldigvis allerede fået nyt arbejde, siger Mick Hansen til avisen.
Link til originalartikel: