23948sdkhjf

Royalt besøg på vinduesfabrik

Dronning Margrethe besøger i næste uge Outline Vinduer i Farsø for at høre historien om, hvordan dansk produktion er blevet et af virksomhedens største konkurrenceparametre.
- Det er en stor ære for os, at Dronning Margrethe har valgt at besøge Outline Vinduer. Vi er meget stolte af vores virksomhed og har et spændende program planlagt for dagen, fortæller produktionsdirektør Jens Sørensen.

Han og resten af den omkring 200 mand store produktionsvirksomhed ser med stor forventning frem mod den 5. september, hvor Dronning Margrethe lægger vejen forbi Outline Vinduer som led i regentparrets årlige sommertogt rundt i Danmark.

Efter velkomsten og en kort introduktion vil regenten og hendes følge blive vist rundt i den store produktionsbygning. Turen følger den kronologiske rækkefølge i vinduesfremstillingen, fra råtræ til færdigt vindue, for hele produktionen foregår nemlig lokalt på fabrikken i Farsø.

- Der bliver længere og længere i mellem danske fabrikker, hvor hele produktionen fra råvarer til færdigpakket produkt finder sted i én og samme bygning som hos Outline Vinduer. Men vi ser ’made in Denmark’ som et af vores stærkeste kort på hånden, forklarer Jens Sørensen.

Det royale besøg på Fabriksvej 4 i Farsø finder sted den 5. september kl. 14.30.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094