Den 11. juni slog Ikea Danmark dørene op for et nyt 31.500 kvadratmeter stort varehus i Aarhus.
Det nye varehus er godt og vel dobbelt så stort som det gamle, og trods sol og strandvejr er kunderne strømmet til.
- Det er fantastisk, vi har haft 500.000 besøgende de første to måneder. Vi forventer at få cirka 2.5 millioner besøgende i år, siger sales manager Kim Østergaard til Aarhus Stiftstidende.
Han fortæller videre, at der i løbet af de to måneder er konsumeret 414.480 kødboller, svarende til 6.217 kilo.