23948sdkhjf

Amerikanere overtager DLH-selskab

Trævaregrossisten fortsætter ophørsudsalget og gennemfører sit andet frasalg på få uger.
I midten af juli solgte Dalhoff Larsen & Horneman A/S sine polske og slovakiske aktiviteter, og nu er turen kommet til US trading-forretningen, der er solgt til Central National-Gottesman Inc. (CNG). Det oplyser DLH i en fondsbørsmeddelelse.

DLH’s amerikanske forretningsenhed eksporterer russisk krydsfiner til USA og omsætter årligt for cirka 70 mio. kr. Handlen vil betyde et kontant nettoprovenu på 35 mio. kr., og DLH vil opnå en gevinst på 3 mio. kr.

- Det glæder mig at kunne offentliggøre denne handel som følge af vores ændrede strategi. Vores dygtige og loyale medarbejdere i US trading-selskabet har fået sig et nyt hjem, hvor jeg er sikker på, de vil trives og fortsætte med at udvikle forretningen. Det er for DLH endnu et skridt frem mod at gennemføre den strategi, som blev godkendt i januar 2014, og det glæder mig, at vi kunne afslutte handlen på tilfredsstillende betingelser, siger adm. direktør Kent Arentoft.

Køberen CNG er grundlagt i 1886 og hører til blandt verdens største privatejede virksomheder inden for, papir, papirmasse og emballage. Virksomheden omsætter årligt for mere end 4 milliarder dollar.
Læs mere om: DLH
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.469