23948sdkhjf

Unilite A/S flytter og udvider

Produktions- og udviklingsvirksomheden Unilite A/S, der har specialiseret sig inden for ovenlysløsninger, flytter i påsken 2015 over 40 arbejdspladser til Snæbum i Mariagerfjord. Samtidig varsler man vækst og nyansættelser.
Det er grundet et ønske om en udvidelse af Unilites produktionsfaciliteter og muligheden for en bredere geografisk rekruttering, at virksomheden flytter både produktion, administration og servicecenter fra Hedensted til Snæbum ved Hobro. Virksomheden har oplevet en markant udvikling inden for ovenlysløsninger, brand- og komfortventilation, samt en række nye forretningsområder, de sidste fire år, og har derfor søgt faciliteter, der opfylder deres fremtidige behov.

- Den positive udvikling gør det nødvendigt at tænke langsigtet på produktionsfaciliteter, der i højere grad understøtter Unilites strategier for fremtiden og målet om at styrke vores markedsposition. Vi har derfor besluttet at samle trådene mere permanent i faciliteter, der matcher Unilites fremtidsplaner, fortæller den ene af ejerne Tina Juul Christensen.

Det er i de tidligere lokaler for virksomheden DS Fabrin, at Unilite A/S slår sig ned om lidt under et år. Her vil fokus være på bæredygtige og innovative ovenlysløsninger, samtidig med, at man strategisk vil arbejde på at skabe løsninger til et sundere indeklima for både private og i erhvervsbygninger.

Nyansættelser & vækst
Unilite A/S, der ejes af Torben Christensen og Tina Juul Christensen, beskæftiger i dag i alt 42 medarbejdere i Hedensted.

Alle nuværende medarbejdere er blevet tilbudt at flytte med til de nye faciliteter i Snæbum, og ledelsen vurderer allerede nu, at man på grund af yderligere vækst, samt flytningen til Mariagerfjord, får brug for flere medarbejdere inden for en række funktioner som blandt andet produktion og udvikling.

Unilite A/S udvider derfor deres medarbejderstab, og under løbende ansættelser de næste 12 mdr. gør man opmærksom på, at arbejdspladsen frem til påske 2015 vil være i Hedensted, hvorefter arbejdspladsen ændres til Snæbum. Både nuværende og fremtidige medarbejdere har således mulighed for at indstille sig på den nye lokalitet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079