NaughtOne har åbnet produktionsfaciliteten Norquest House i Birstall nær Leeds. Fabrikken er næsten tre gange så stor som virksomhedens tidligere produktionssted i Elland og skal understøtte den videre vækst på de britiske og europæiske markeder.
Det skriver thetelegraphandargus.co.uk.
På den nye lokation samler NaughtOne produktion, lager og kundeoplevelser under samme tag. Anlægget skal samtidig fungere som virksomhedens nye Centre for Excellence, hvor der både skal produceres møbler og udvikles nye produkter og kundetilpassede løsninger.