23948sdkhjf

Fra papdøre til massive døre

”En dør er ikke længere bare en dør”, lyder det fra Swedoor, som på ti år har tredoblet salget af massive døre i Danmark.
Danskernes smag for indvendige døre har udviklet sig markant gennem de seneste år. Døren er ikke længere en biting, som skal indkøbes til boligen. Døren er blevet moderne, har fået signalværdi og er dermed blevet et bevidst element i boligindretningen.

Hos Swedoor er salget af massive døre i Danmark tredoblet over de sidste ti år – et tydeligt tegn på, at danskerne er blevet meget mere bevidste om deres valg af døre.

- Den indvendige dør indtager tydeligvis en mere markant rolle i boligindretningen end hidtil og betragtes i dag som et element i hjemmet, der kan være med til at signalere, hvem man er som person og hvilke værdier, man har, fortæller Kirsten Haarbo, der er produktchef for indvendige døre i Swedoor.

Hun mener, at grunden til denne udvikling kan ligge i, at det blevet vigtigt at opbygge en ’oase’ derhjemme.

- Fordi hjemmet i stigende grad er et åndehul i en travl hverdag, bliver valg af inventar et meget bevidst valg. Man tager ikke bare den første eller den billigste, men stiller krav og spørgsmål til produktegenskaber og bæredygtighed. Der er også mange flere designmuligheder med massive døre, hvilket giver anledning til helt specielle dørløsninger. Så nej, en dør er ikke længere bare en dør, siger Kirsten Haarbo.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094