Møbelcirklen i Randers, der arbejder med at rengøre, istandsætte og genanvende møbler fra kommunale arbejdspladser, risikerer at blive lukket som led i kommunens arbejde med at få budgettet i balance.
Det skriver TV2 Østjylland.
Ifølge projektleder Mark Gregersen har Møbelcirklen alene i år skabt en besparelse på 1.126.800 kroner ved at give møbler nyt liv, mens den beregnede besparelse siden 2021 er 6.875.862 kroner.