Den danske køkkenproducent Aubo har forlænget sin samarbejdsaftale med norske Optimera AS med yderligere fem år.
Samarbejdet mellem de to virksomheder begyndte i 2006 og er siden blevet udbygget. I dag er Aubo eneleverandør af færdigsamlede køkkener til Montér-butikkerne, hvor selskabets køkkener kan opleves i omkring 50 butikker på tværs af Norge.