23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Velux vil styrke relationerne gennem Tour de France-sponsorat

Sponsoratet skal skabe global brandaktivering og engagere kunder, partnere og fans på tværs af nøglemarkeder
Annonce

Med sponsoratet af Tour de France og Tour de France Femmes avec Zwift håber Velux at styrke relationerne til kunder og samarbejdspartnere gennem en række aktiviteter og oplevelser under cykelløbene.

Det oplyser ovenlyskoncernen i en pressemeddelelse. 

De to store cykelløb tiltrækker hvert år milliarder af tv-seere og millioner af tilskuere langs ruterne, og Velux ser derfor sponsoratet som en strategisk platform til at øge brandets synlighed og skabe lokale møder med kunder, partnere og fans. Brandet vil blandt andet være synligt på rytternes ryg, langs ruterne og i forbindelse med Lanterne Rouge.

Annonce

- Cykling giver os en stærk global scene og en unik mulighed for at bringe vores brand tættere på kunder og partnere på måder, der betyder noget for dem, udtaler Lars Petterson, adm. direktør i Velux Gruppen og fortsætter:

- Kernen i dette er en tydelig forbindelse mellem cykling og vores formål. Dagslys, frisk luft, teamwork og skiftende udendørsforhold er grundlæggende for sporten og hænger direkte sammen med vores mission om at forbedre indeklimaet. Gennem cykling kan vi dele den forbindelse med målgrupper over hele verden.

Annonce

Velux vil blandt andet være til stede i offentlige fanzoner i Barcelona fra 2.-5. juli og i Bordeaux fra 9.-10. juli. Derudover planlægger virksomheden aktiviteter under Tour de France Femmes avec Zwift fra 31. juli og frem til afslutningen i Nice den 9. august. Samtidig deltager virksomheden med fire køretøjer i Tour de France-reklamekaravanen, hvor Velux vil fremvise løsninger, der skal beskytte mod varme og øge komforten indendørs.

Annonce

- Vi er nået langt med at opbygge en stærk og sammenhængende platform af sponsorater inden for cykelsport, som kulminerer med Tour de France-begivenhederne. Vores ambition er at øge effekten af vores globale aktiviteter inden for marketing og brand engagement på tværs af nøglemarkeder, og arbejdet er kun lige begyndt, udtaler Lars Petersson.

Sponsoratet indgår i Velux' bredere strategi om at udbygge sin tilstedeværelse i international cykelsport. Tidligere i år annoncerede virksomheden et flerårigt sponsorat af endagsløbet Paris-Roubaix med ambitionen om at skabe en langsigtet global platform for marketing og brand engagement.

Annonce
Annonce
Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|