500.000 kr.
Så meget koster den dyreste udgave af House of Finn Juhls relancerede sølvtøjsskænk fra 1949, som netop er blevet vist frem under 3daysofdesign.
Til den pris skulle man tro, at den nærmest ville være usælgelig. Men første eksemplar er allerede solgt.
Køberen er dansk, og vedkommende har valgt specialudgaven med læderinteriør og sølvbestik fra Kay Bojesen.