13 af de ikoniske Københavnerbænke er forsvundet fra bymidten i Kalundborg, hvor de ellers skulle forskønne gader og torve.
Bænkene, der vejer omkring 100 kilo, bliver udsat for gentagende tyverier, og det er i løbet af det seneste år, der er forsvundet 13. Det skriver TV2 ØST.
Der er ellers blevet blevet foretaget sikkerhedsforanstaltninger for, at de ikke skal kunne fjernes. Bænkene blev tidligere kun boltet fast, men efter flere tyverier blev de svejset og limet fast. Men siden er to blevet stjålet.