Skov- og naturområdet Bjerlev Krone er som det første i Danmark blevet dobbelt FSC-certificeret for økosystemtjenester.
Området, der ejes af Sparekassen Kronjylland, er certificeret inden for både kulstoflagring og biodiversitetsfremme, hvilket dokumenterer en målbar positiv effekt på klima og natur. Certificeringen er en del af FSC’s internationale ordning for ansvarlig skovdrift.
AnnonceDet skriver Sparekassen Kronjylland i en pressemeddelelse.
- For os er det vigtigt, at Bjerlev Krone er certificeret, fordi det giver os dokumentation for de tiltag, der er lavet både for klimaet og for biodiversiteten. Det er ingen hemmelighed, at skov og natur ikke er vores primære drift, men med certificeringerne har vi et bevis på, at projektet er udført ordentligt, og at tiltagene gør en reel forskel, og det er vigtigt for os. siger Allan W. Hjæresen, områdedirektør for Økonomi & Risiko i Sparekassen Kronjylland.
Annonce
Det 190 hektar store område er etableret i samarbejde med skov- og naturvirksomheden Dalgas, som har stået for tilplantning og naturtiltag som vandhuller, slyngede vandløb og vådområder.
AnnonceCertificeringen er tredjepartsvalideret af Soil Association i samarbejde med WSP.
- Økosystemtjenestecertificering giver et håndfast bevis på, at et skovområde lever op til høje standarder, siger Laura Bjerre Jordans, skov- og landskabsingeniør i Dalgas.
Hos FSC Danmark fremhæves certificeringen som et eksempel på, hvordan klima- og biodiversitetsindsatser kan tænkes sammen fra starten. Ifølge organisationen er det afgørende at integrere hensynene samtidig for at sikre optimal arealanvendelse og dokumenteret effekt på begge områder.
AnnonceBjerlev krone
190 ha skov- og naturområde i Jelling ved Vejle.
Etableret for Sparekassen Kronjylland af Dalgas i 2025.
Første danske skov med dobbelt FSC økosystemtjenestecertificering - både for biodiversitet og klima.
Hedeselskabet og Dalgas