Celebert, som ejes af TCM Group og driver syv webshops, er blevet sagsøgt af den aarhusianske køkkenforhandler Smedstorp Århus for brud på markedsføringsloven.
Sagen omfatter over 50 konkrete eksempler på, at Celebert ifølge Smedstorp Århus har fremstillet “grundpriser”, der ikke afspejler reelle markedspriser, hvilket får deres udsalgspriser til at fremstå som større rabatter end tilfældet er.