Et nyt dansk forskningsprojekt vil udvikle en alternativ metode til træbeskyttelse uden brug af biocider og tungmetaller.
Projektet Hyperligno fokuserer på at imprægnere træ med lignin - et restprodukt fra papirindustrien - for at forbedre modstandsdygtigheden mod fugt og nedbrydning. Ambitionen er at skabe en løsning, der kan implementeres i eksisterende produktionsanlæg og dermed accelerere anvendelsen i byggeriet.
AnnonceDet skriver Innovationsfonden i en pressemeddelelse.
- Vi tager udgangspunkt i træets egen kemi. Vores forskning peger på, at vi ved at tilføre lignin kan gøre træ langt mere modstandsdygtigt og samtidig undgå de udfordringer, der er forbundet med traditionelle imprægneringsmetoder, siger Emil Engelund Thybring, projektleder og lektor ved Københavns Universitet.
Annonce
Med en bevilling på 15,5 mio. kr. fra Innovationsfonden skal projektet nu skaleres fra laboratorieforsøg til industriel demonstration. Samtidig skal teknologien dokumenteres i forhold til både teknisk performance, miljøpåvirkning og økonomi.
Annonce- Bevillingen gør det muligt at bringe teknologien fra forskningsstadiet og tættere på praktisk anvendelse samt bane vejen for industriel produktion. Det er afgørende, hvis vi skal skabe reelle alternativer til de løsninger, der dominerer markedet i dag, siger Thomas Venås fra Frøslev Træ.
Hyperligno samler partnere fra både forskning og industri, herunder Københavns Universitet, Frøslev Træ og Wood Treatment Technology.
AnnonceProjektet skal blandt andet demonstrere løsningen i konkrete anvendelser som facader og byrum og kan på sigt bidrage til øget brug af lokalt træ samt nye værdikæder baseret på industrielle restprodukter.
Annonce