23948sdkhjf

Nye danske designere indtager scenen i Stockholm

Unge talenter fra Teko får i næste uge muligheden for at vise sig frem på Skandinaviens største møbelmesse.
12 upcoming designere fra VIAs bachelor-uddannelse Design Furniture på Teko er udvalgt til at vise deres bud på nyt dansk design på Stockholm Furniture Fair fra den 4.-8. februar.

Det sker som led i talent-udstillingen ”Greenhouse”, som i år udgøres af 36 skoler og 36 uafhængige designere fra 16 lande. Greenhouse er efterhånden blevet en velintegreret del af Stockholm Furniture & Light Fair. Årets Guest of Honour – dansk-italienske GamFratesi – udstillede her i 2006 og er således med til at vise vejen for dette års håbefulde deltagere.

Æstetik, materialer og funktionalitet
De udvalgte Teko-projekter spænder vidt fra et japansk inspireret testel til et hønsehus på altanen. Fælles for projekterne er fokus på kvalitet, materialer og deres egenskaber – og at alle produkter bygger på de unges ambitioner om at skabe anderledes produkter, der er funktionelle og relevante for forbrugerne.

- Æstetik, materialer og funktionalitet er vigtige elementer i godt design. Kombineret med modet til at eksperimentere og bevidsthed om fremtidige tendenser har designerne gjort deres yderste for at skabe nye interessante produkter, fortæller uddannelsesleder for design Pia Vejrup.

Hun oplyser endvidere, at de studerende har oprettet en blog, hvor man kan følge dem og deres produkter: http://tekofurniture2014.blog.com/

Teko-udstillingen vil være at finde i Greenhouse (stand VH01:02) under næste uges Stockholm Furniture & Light Fair. Den kan dog allerede i denne uge opleves i Herning i forbindelse med Formland UP/graded 2014 (Hal D, stand 3200).

De studerende fra Teko får i Stockholm følgeskab af 13 studerende fra Kunstakademiets Designskole i København. Læs mere i artiklen Det nye tekstile møbel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094