23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Davidsen skifter direktør

Henrik Clausen takker af på topposten hos Davidsen, hvor økonomidirektør overtager stafetten
Annonce

Efter otte år ved roret takker Henrik Clausen af som adm. direktør hos Davidsen.

Det oplyser byggecenterkæden mandag i en pressemeddelelse.

Den 13. april overtages topposten af Bo Michaelsen, der siden 2019 har bestredet posten som økonomidirektør i den Kesko-ejede kæde.

Annonce

- Jeg er stolt over at skulle lede Davidsen og ser meget frem til det næste kapitel. De seneste år har vi sammen flyttet virksomheden markant og styrket vores position med kunder og forretninger i hele landet. Nu handler det om at bygge videre på det stærke fundament, vi har skabt, og tage Davidsen sikkert ind i den næste fase, udtaler den kommende adm. direktør.

Annonce

Bo Michaelsen overtager taktstokken efter en årrække, hvor kæden er vokset markant. Særligt på bagkant af Keskos overtagelse i 2024 og de efterfølgende storopkøb, der betød, at Davidsen i fjor fordoblede sin størrelse og voksede fra 22 til 48 afdelinger.

- Henrik har haft stor betydning for den udvikling, og jeg vil gerne takke ham for et tæt, stærkt og tillidsfuldt samarbejde gennem alle årene. Jeg er overbevist om, at vi står godt rustet til det, der venter, og at vi kan løfte og løse opgaven sammen, udtaler Bo Michaelsen.

Annonce

Ifølge Davidsen har processen med at finde en ny adm. direktør været grundig og med både eksterne og interne kandidater i spil.

Valget af Bo Michaelsen sker ifølge pressemeddelelsen med fuld opbakning fra såvel Kesko-koncernen som Davidsen-familien, som fortsat ejer 10 procent af virksomheden.

- Bo er en stærk og professionel leder, som gennem sine otte år som økonomidirektør har opnået et indgående kendskab til virksomheden og dens kerne. Vi ønsker at fortsætte væksten i Danmark, og Bo har de rette forudsætninger for at lede Davidsen sikkert ind i det næste kapitel, udtaler Sami Kiiski, President for Keskos Building and Technical Trade Division.

Annonce

Han retter samtidig en stor tak til Henrik Clausen, der ifølge pressemeddelelsen har fået nye udfordringer uden for organisationen, og som betegner sin tid hos Davidsen som "helt særlig".

- Da jeg startede for otte år siden, var Davidsen en familieejet virksomhed i det sydlige Danmark med 700 medarbejdere. I dag er vi en stærk landsdækkende aktør med 1.800 medarbejdere og en del af Kesko. Det har været en fantastisk rejse og en stor ære at arbejde sammen med så mange dygtige og engagerede kolleger, som jeg vil takke for mange gode år sammen, udtaler den afgående direktør. 

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.188|instance-web04