23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Vinduesproducent fordobler bundlinjen

Hos Kastrup A/S blev 2025 en opvisning i vækst. Men en hård vinter har skærpet konkurrencen
Annonce

Efter en håndfuld år med svingende resultater har Kastrup genfundet det tocifrede millionoverskud.

Det viser et nyt årsregnskab fra den Holstebro-baserede vinduesproducent.

Før skat lyder overskuddet på 13,1 mio. kr. mod 6,2 mio. det foregående år, hvilket er det højeste resultat siden corona-året 2020.

Annonce

- Vores fundament er på plads, og vi har haft en fin vækst i aktiviteten, lyder forklaringen fra Lasse Kastrup, direktør og medejer.

KASTRUP A/S
Regnskabsår 2025 2024 2023
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 56,3 44,4 35,2
Resultat af primær drift 14,6 8,4 3,0
Resultat før skat 13,1 6,2 0,3
Årets resultat 10,3 4,9 0,2
Balancestatus 122,2 108,1 116,6
Egenkapital 50,6 41,3 36,5
Antal ansatte 214 197 169
Kilde: CVR

Han peger på, at branchen det seneste år især har oplevet stigende aktivitet blandt boligforeninger, der har skruet op for renoveringsprojekterne, ligesom segmentet for tæt-lav bebyggelse har taget godt fra.

Annonce

- De områder har også fyldt meget hos os, og derudover er vi vækstet med nogle kernekunder, siger Lasse Kastrup.

Tilbage på sporet

Kastrup A/S blev grundlagt i 1995, og har siden 2015 haft østrigske IFN, Internationales Fensternetzwerk, som majoritetsejer.

Efter Lasse Kastrup forlod familievirksomheden i 2019, vendte han i 2022 tilbage til direktørstolen for at hjælpe foretagendet på ret kurs efter et par år med markant tilbagegang på bundlinjen.

- På det tidspunkt havde vi foretaget store investeringer i både maskinpark og IT, hvilket var at gabe over for meget på én gang. Vi havde ganske enkelt for travlt og kunne hverken levere den ønskede kvalitet eller overholde vores leveringstider, fortalte vinduesdirektøren ved forrige regnskabsaflæggelse.

Annonce

Det er imidlertid ikke fordi investeringslysten er blevet knægtet hos vinduesproducenten, der har to fabrikker i henholdsvis Skive og Holstebro.

Det seneste år har Kastrup A/S postet mere end 14 mio. kr. i blandt andet et nyt bearbejdningscenter på træfabrikken, mens der også er skudt penge i alu-bearbejdningen.

- Når vi har midlerne til det, er det dejligt, at vi har muligheden for at klappe til. Men vi tager det stepvis og går efter en kontrolleret vækst, understreger Lasse Kastrup.

Iskold konkurrence

Ifølge direktøren er det dog ikke alene dejligt at kunne investere i produktionen. Det er bydende nødvendigt, hvis Kastrup A/S også i fremtiden skal kunne drive lønsom forretning i et marked, hvor konkurrencen igen er skærpet.

Annonce

- Markedet er generelt hårdt, og sådan en hård vinter, vi lige har været igennem, gør også noget ved priserne – derfor er det afgørende, at vi kan producere effektivt, siger Lasse Kastrup.

For nuværende glæder han sig over, at vinteren er ved at slippe sit tag om landets dybfrosne byggepladser, så spaden igen kan stikkes i jorden på forestående projekter, og tøvejret spås at bringe travlhed hos den vestjyske vinduesproducent.

- Vi har en rigtig fornuftig ordrebeholdning og -indgang, og vi har haft mange forespørgsler og mange besøgende på vores udstillinger. Så selvom meget ikke er sat i gang på grund af vinteren, er der mange ting, der bobler, lyder det.

Annonce

De positive indikationer forventes at udmønte sig i et overskud før skat i niveauet 10-14 mio. kr.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|