France Valley, en af Europas førende forvaltere af skovaktiver, styrker nu sin tilstedeværelse i Tyskland med sit hidtil største skovopkøb uden for Frankrig.
Selskabets fonde har erhvervet tre skovejendomme på samlet knap 1.000 hektar i Brandenburg-regionen. Opkøbet sker som led i en strategi om at udbygge en paneuropæisk portefølje med fokus på værdiskabelse og risikospredning.
AnnonceDet oplyser France Valley i en pressemeddelelse.
De nyerhvervede skove skal forvaltes i samarbejde med den danske Dalgas, der bliver skovforvalter. Dalgas vil styrke skovenes økologiske kvalitet og langsigtede robusthed gennem bæredygtige driftsmetoder, som samtidig skal bidrage til biodiversitet og produktion af træbaserede byggematerialer.
AnnonceOpkøbet udvider France Valleys 'European Forestry Fund' (‘Foncière Europe’), der nu omfatter mere end 16.000 hektar fordelt på 12 europæiske lande.
Strategien er at kombinere forskellige markedsprofiler på tværs af lande for at optimere afkast og reducere risiko. Samtlige ejendomme er PEFC-certificerede, og selskabet opererer med et supplerende bæredygtighedscharter, som går videre end standardkravene med henblik på at beskytte biodiversitet og bevare naturkapitalen.
Annonce