23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Annonce
Annonce

Fynsk møbelfabrik holder overskuddet stabilt - kunderne gør forskellen

Albero Møbelfabrik lever uden de store udsving, og det skyldes kundetypen. Sådan lyder det fra ejer og direktør Jesper Falkesgaard ovenpå endnu et stabilt regnskab
Annonce

Mens dele af møbelbranchen buldrer frem i opsving og bremser brat i næste sving, fortsætter en møbelproducent i Ejby sit arbejde i det lavmælte maskinrum.

Hos Albero Møbelfabrik er der ingen vækstrater, der skriger på opmærksomhed fra glubske kapitalfonde, ingen dramatiske kurver i regnskabet. Bare drift og disciplin.

Annonce

Men netop det gør virksomhedens regnskab for 2025 bemærkelsesværdigt. For midt i et år med stigende omkostninger har Albero igen leveret, hvad den plejer.

Et beskedent, men stabilt overskud.

Men det er ikke fordi, betingelserne har været nemme for fynboerne. Direktøren kalder det et “knokleår”.

- Vi er blevet ramt af højere råvareomkostninger, især på træ, og der er mange ting, der generelt er blevet dyrere, siger Jesper Falkesgaard, der er ejer og adm. direktør for møbelfabrikken. 

Annonce

ALBERO MØBELFABRIK A/S
Regnskabsår 2025 2024 2023
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 9,6 9,3 8,8
Resultat af primær drift 1,6 1,5 1,5
Resultat før skat 1,4 1,3 1,6
Årets resultat 1,1 1,0 1,3
Egenkapital 8,4 7,8 7,3
Antal ansatte 16 17 16
Kilde: CVR

Bag tallene gemmer sig derfor en stram økonomisk disciplin og en bevidst beslutning om ikke at vælte regningen over på kunderne.

Satser på langvarige relationer

Virksomheden lever af institutionskunder. Skolemøbler fylder mest, kollegier følger efter, mens børnehaver er den mindste gruppe.

Annonce

Kunderne er institutioner, hvor relationer og langsigtede aftaler vejer tungere end kortsigtet indtjening.

- Vi vil have vores kunder med på den lange bane. Derfor sender vi ikke omkostningerne en-til-en videre, men ser på, om vi kan arbejde smartere eller blive stærkere i produktionen, siger Jesper Falkesgaard.

Regnskabet viser en virksomhed med bemærkelsesværdig stabilitet. Bruttofortjeneste og driftsresultat har ligget på omtrent samme niveau gennem flere år, og 2025 er ingen undtagelse.

Annonce

Undgår store udsving

Det står i kontrast til store dele af møbelbranchen, hvor indtjeningen ofte svinger kraftigt med konjunkturerne.

Forklaringen skal ifølge Falkesgaard findes i kundesammensætningen.

- Vi får ikke de store udsving, som man ser i mere forbrugerrettede segmenter. Institutionskunder er mere langsigtede, og vi har ikke haft hverken voldsomme vækstrater under corona eller et efterfølgende kollaps, siger han.

Efterspørgslen er fortsat solid, særligt fra det tyske marked, hvor Albero har opbygget en betydelig ordrebeholdning ind i 2026. Samtidig har virksomheden holdt bemandingen stabil med 16 ansatte og fastholdt fokus på egenproduktion frem for at købe kapacitet ude.

Annonce
Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.015|