Wittmann Möbelwerkstätten har fået ny adm. direktør.
Alice Wittmann, oldebarn af virksomhedens grundlægger, overtager ledelsen. Hun har tidligere stået i spidsen for produktafdelingen.
Den historiske virksomhed fører dermed ledelsen og ansvaret tilbage i familien. Bo Thuesen, tidligere direktør, har forladt virksomheden efter eget ønske.
AnnonceDet oplyser Wittmann Möbelwerkstätten i en pressemeddelelse.
- Vi er nået frem til den konklusion, at Wittmann har brug for en ledelse, der er dybt forankret i virksomhedens tradition og værdier i den nuværende markedsfase. I et udfordrende markedsmiljø er den tætte integration mellem ejerskab og drift en afgørende fordel for agilitet og klarhed. Vi ønsker at positionere og drive Wittmann som en uafhængig østrigsk virksomhed med et langsigtet perspektiv, udtaler Alice Wittmann.
AnnonceWittmann Möbelwerkstätten er en af Europas førende møbelproducenter med en historie, der går helt tilbage til 1896.
Her blev virksomheden grundlagt som et lille østrigsk sadelmageri. Firmaet har i dag eksklusive rettigheder til at genudgive møbeldesign af den ikoniske arkitekt Josef Hoffmann.
Fokusere på kernekompetencer
Virksomheden vil fremover fokusere på sine kernekompetencer, som i pressemeddelelsen bliver beskrivet som håndværksmæssig kvalitet og tidløst design - og samtidig styrke sit kontraktmarked.
AnnonceWittmann planlægger desuden at udvide sin digitale tilstedeværelse for bedre at nå ud til målgrupper som arkitekter og indretningsdesignere globalt.
- Vores mål er konsekvent at udvikle Wittmann-brandet, så det forbliver relevant for både nuværende og kommende generationer. Vi fokuserer på de kvaliteter, der altid har gjort os stærke: fremragende produkter, pålidelige partnerskaber og styrken i et etableret brand, udtaler Alice Wittmann.
AnnonceVirksomheden beskæftiger knap 100 medarbejdere og producerer omkring 15.000 håndlavede møbler årligt. 70 procent af salget går til eksport, og Wittmanns produkter er i dag tilgængelige i over 50 lande - herunder på markeder som Europa, USA, Australien og Asien.
Virksomheden driver desuden en flagskibsbutik i Wiens centrum.
Annonce