Efter 11 år på posten træder Lars Nørby Johansen tilbage som bestyrelsesformand i Montana Furniture.
Den mangeårige formand overlader stafetten til Peter Rathsach, der kommer med omfattende erfaring som erhvervsleder og bestyrelsesformand i produktions- og industrivirksomheder.
AnnonceDet oplyser Montana Furniture i en pressemeddelelse
- Lars har været en uvurderlig sparringspartner - først for min far og siden for mig. Han har bidraget med både erfaring, integritet og menneskelig indsigt i nogle vigtige perioder for Montana. Jeg er dybt taknemmelig for hans engagement og støtte, og jeg glæder mig til at fortsætte det tætte samarbejde med Peter Rathsach i den næste fase af Montanas udvikling, udtaler Joakim Lassen, der er adm. direktør.
AnnonceMontana Furniture blev grundlagt af Peter J. Lassen i 1982.
Under Lars Nørby Johansens formandskab har Montana gennemgået en stabil og værdidrevet udvikling. Det fremgår af pressemeddelelsen. Han har desuden været med til at sikre et stærkt samarbejde mellem bestyrelse og ledelse i en periode med både markedsmæssige forandringer og interne skift.
Annonce- Efter 11 år er tiden rigtig. God governance handler også om at give plads til fornyelse - både for virksomheden og for bestyrelsen. Montana står et særdeles stærkt sted i dag med en kompetent og agil organisation og et ledelsesteam, der er godt rustet til fremtiden. Det giver mig stor tryghed at give stafetten videre netop nu, udtaler Lars Nørby Johansen.
AnnoncePeter Rathsach tiltræder posten og har fokus på at videreudvikle Montanas position.
I forbindelse med udnævnelsen indtræder Signe Birkving Bertelsen som nyt bestyrelsesmedlem.
| Regnskabsår | 2024/25 | 2023/24 | 2022/23 |
| Valuta | mio. DKK | mio. DKK | mio. DKK |
| Bruttofortjeneste | 135,8 | 122,8 | 123,9 |
| Resultat af primær drift | 19,1 | 8,7 | 8,5 |
| Resultat før skat | 18,5 | 9,6 | 9,8 |
| Årets resultat | 13,7 | 6,9 | 8,1 |
| Balancestatus | 207,4 | 217,8 | 215,5 |
| Antal ansatte | 156 | 162 | 173 |
| Kilde: CVR | |||

