Børn og voksne i Kokkedal og Fredensborg kan nu glæde sig til to nye børnehuse.
Byggeriet har været i udbud og det er nu aftalt, at Jytas A/S skal opføre de to bygninger på hver cirka 1.100 kvm i samarbejde med arkitektfirmaet Rum, Landskabsarkitektfirmaet Arkplan samt ingeniørfirmaet Meldrup Pugholm.
AnnonceDet oplyser bygherren, Fredensborg Kommune, i en pressemeddelelse.
Børnehuset i Kokkedal skal ligge syd for Egedalshallen, hvor der i dag er parkeringsplads, mens børnehuset i Fredensborg opføres på Lystholm som erstatning for det midlertidige byggeri, der pt. huser daginstitutionen.
AnnonceDe fysiske rammer indrettes både inde og ude efter en række pædagogiske principper, som er fastlagt i Fredensborg Kommune.
- De pædagogiske principper betyder konkret, at alle indvendige kvadratmeter målrettes børnenes behov i de enkelte grupper. Der kommer altså ikke store fællesarealer, garderober og depotrum, men derimod mest muligt plads på stuerne, hvor børnene jo er det meste af tiden, fortæller Soma Mayel (RV), forperson for kommunens børne- og skoleudvalg.
AnnonceKommunens bygherrerådgiver på sagen er Cowi i samarbejde med Arkitema.
Annonce Annonce
