Da 2025 blev til 2026, betød det også et skifte på direktørposten i Bygma Amager.
Således er Michael Skovdal tiltrådt som ny mand i spidsen for det storkøbenhavnske byggemarked.
- Sammen skal vi fastholde vores stærke position og samtidig udvikle forretningen yderligere – altid med målet om at være den lokalt foretrukne trælasthandel, hvor en aftale er en aftale, siger den nye direktør i en pressemeddelelse.
AnnonceOg det bliver lidt af et comeback for Michael Skovdal, der vender tilbage til Bygma-koncernen efter en kort afstikker på tre måneder til Velux’ kommercielle afdeling sidste år.
I lidt mere end 13 år var han nemlig direktør i Bygma Køge.
AnnonceDen tiltrædende regionsdirektør for Bygmas region NØ, Steen Vulpius, fremhæver da også fordelene ved at få en garvet direktør som Michael Skovdal tilbage i folden.
- Han har vist, at han kan skabe resultater. Jeg er sikker på, at han vil bidrage til at fortsætte udviklingen af Bygma Amager, siger han i pressemeddelelsen.
AnnonceBygma Gruppen beskæftiger over 3.000 medarbejdere i mere end 125 enheder og har en årlig omsætning på ca. 10 mia. kr. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet.
Annonce Annonce
