23948sdkhjf

Vinduesfabrik spiller med ved håndbold-EM

Outrup Vinduer & Døre er officiel sponsor ved håndbold-EM for herrer, der indledes på dansk grund i weekenden. Motivet er øget, landsdækkende synlighed med fortsat vækst som målsætning.
Hvad har håndbold og vinduer og døre med hinanden at gøre? Et relevant spørgsmål, men faktisk er svaret meget enkelt ifølge direktør og ejer hos Outrup Vinduer & Døre, Mogens Ringgaard.

- Det danske håndboldlandshold står for en række værdier, som vi også forbinder med vores virksomhed og produkter. Kvalitet, troværdighed og effektivitet uden at være den største, men dog en betydelig spiller på markedet, siger han.

Øget synlighed skaber vækst og arbejdspladser
- Vi har et ønske om at knytte os til håndbold, der med sin brede appel har en massiv gennemslagskraft over for en meget stor del af den danske befolkning – herunder såvel yngre som ældre husejere, fortsætter Mogens Ringgaard, som efter eget udsagn ikke var sen til at gribe muligheden, da den bød sig.

Samarbejdet med EHF skal medvirke til at øge virksomhedens generelle synlighed over for forhandlere og private husejere, og markere Outrup Vinduer & Døre som en betydelig, dansk producent af vinduer og døre.

- Sigtet med vores samarbejde skal også ses i det lys, at vi fortsat ønsker at fremstillingen af vinduer og døre foregår på vores fabrik i Outrup på Mors. Vi ved positivt, at mange af vores forhandlere/tømrermestre og kunder værdsætter, at hele vores sortiment er dansk produceret, siger Mogens Ringgaard.

Det er også det, som motiverer til fortsat at skabe vækst. Outrup Vinduer & Døre beskæftiger i dag 130 medarbejdere på fabrikken i Outrup på Mors. Det er ifølge Mogens Ringgaard en forudsætning for virksomhedens konkurrenceevne, at der fortsat kan investeres i moderne og højteknologisk udstyr til vindues/dør produktion.

- Og på den måde er det også grundlaget for at skabe flere danske arbejdspladser, tilføjer han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109