Lars Larsen Group taber terræn på bundlinjen trods fremgang i forretningen.
Det lyder måske modsigende, men forklaringen skal findes i række nedskrivninger, som koncernen har været nødt til at foretage. Omsætningen steg ellers med 10,4 pct. til 53,1 mia. kr., og driftsresultatet voksede også i regnskabsåret 2024/25.
AnnonceMen bag dette faldt resultatet før skat med 11,3 pct. til 4 mia. kr. for Lars Larsen Group, der står bag butikskæden Jysk og flere virksomheder indenfor møbelbranchen.
Årsagen skal findes i en samlet nedskrivning på 1.5 mia. kr.. Det er blandt andet i forbindelse med overtagelsen af blandt andet Sofacompany, skriver Lars Larsen Group i meddelelsen.
Jesper Lund, President og adm. direktør for Lars Larsen Group, er dog optimistisk på koncernens vegne.
Annonce- Selv om verden omkring os fortsat er mere uforudsigelig end tidligere har vi et positivt udsyn og kan hurtigt tilpasse os de ændrede forhold samtidig med at vi fastholder fokus på vores langsigtede ambition om at skabe vækst og værdi i de samfund, hvor vi er til stede, udtaler han i en selskabsmeddelelse.
Nedskrivningerne bliver betegnet som engangsomkostninger.
Overtog i 2021
Lars Larsen Group købte Sofacompany, der blev grundlagt i 2012 af Cathrine og Christian Rudolph, i 2021. Koncernen overtog samtlige aktier fra de tidligere ejere.
AnnonceOpkøbet skete som led i en strategisk satsning på at styrke gruppens position inden for bolig- og livsstilssegmentet. Med handlen fik Lars Larsen Group kontrol over Sofacompanys internationale e-handel og detailsetup.
Sofacompanys årsregnskab for 2024/25 viste en omsætning på 541 mio. kr. og et driftsresultat på 12,5 mio. kr. - en fremgang fra sidste års 1,2 mio. kr. Men en ekstraordinær nedskrivning af goodwill på 95 mio. kr. relateret til tidligere ejerskab trak bundlinjen ned, årets resultat endte på minus 90 mio. kr.
AnnonceRekord for Jysk
Det gik dog bedre for Jysk, der leverede sit bedste resultat nogensinde med en omsætning på 46,3 mia. kr. og et driftsresultat på 5.6 mia. kr.
- Vores godt 41.000 kolleger i Lars Larsen Group koncernen har leveret stærke resultater i en uforudsigelig verden, og vi vil gerne takke dem alle for deres store indsats og engagement gennem året og for deres fortsatte opbakning til vores værdier, udtaler Jesper Lund.
Annonce