Indtjeningen stiger markant for Gabriel, der er en stor underleverandør til møbelindustrien.
Møbelkoncernen går ud af regnskabsåret med en indtjening på 28,2 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til året før, hvor resultatet lød på 10,9 mio. kr.
AnnonceGabriel har hovedsæde i Aalborg og producerer tekstiler til møbler gennem en række datterselskaber, som tilsammen beskæftiger omkring 1.000 medarbejdere.
Ifølge adm. direktør Anders Hedegaard er fremgangen et resultat af flere års målrettet arbejde med både produktudvikling og geografisk udvidelse.
- Vi har i en lang periode lavet en stor strategisk indsats for at øge sandsynligheden for at kunne lave vækst, siger han til Wood Supply.
Særligt fremhæver han den vækst, Gabriel det seneste år har opnået i både Nordamerika og Asien.
- Vi har struktureret os sådan, så vi også tjener flere penge, når væksten kommer, og det afspejler sig i den stærke resultatudvikling, siger Anders Hedegaard.
AnnonceGabriel omsatte i det seneste regnskabsår for 902,7 mio. kr., hvilket er en smule under året før, hvor omsætningen lød på 912,3 mio. kr.
Hulens masse gode produkter
Gabriel har rødder tilbage til 1851, hvor virksomheden blev etableret under navnet Kjærs Mølle. I dag er den vokset til en koncern under navnet Gabriel Group.
Koncernen består af tre forretningsben: Gabriel Fabrics, der producerer møbeltekstiler, SampleMaster, som udvikler salgsmaterialer, og Furnmaster, der producerer møbler som private label.
På trods af en generelt afdæmpet efterspørgsel i møbelbranchen har Gabriel Group formået at skabe fremgang, hvor andre oplever tilbagegang.
AnnonceDet skyldes ifølge direktøren, at virksomheden gennem flere år har arbejdet systematisk med at identificere og udnytte nye markedsmuligheder.
- Vi har fundet en måde at generere vækst på, selv om der er modvind i branchen. Vi har udviklet en hulens masse gode produkter. Det handler om at definere de rigtige potentialer og være dygtige til at realisere dem, siger Anders Hedegaard Petersen.
Forventer salg i år
Furnmaster blev i 2024 sat til salg som led i koncernens strategi. Et salg er dog endnu ikke gennemført, blandt andet på grund af økonomiske uregelmæssigheder i den mexicanske del af datterselskabet.
AnnonceIfølge Anders Hedegaard Petersen har uregelmæssighederne gjort salgsprocessen mere kompleks end forventet.
- Samtidig står Furnmaster stærkt i Europa, og det gør enheden svær at overtage hurtigt, fordi den faktisk performer rigtig godt.
Han forventer dog, at et salg kan gennemføres i løbet af det nye regnskabsår.
- Vi tror på, at forudsætningerne for at finde de rigtige købere er blevet bedre end tidligere, og derfor forventer vi også, at et salg kan gennemføres i løbet af året, siger Anders Hedegaard.
Gabriel har stadig ikke frasolgt Furnmaster, men behandler det som en ophørt aktivitet i regnskabet.
AnnonceI resten af forretningen har man en omsætning på 516 mio. kr. og et primært resultat på 44 mio. kr.
Det er ledelsens forventninger, at de udfordrende markedsvilkår, som har påvirket møbelbranchen, vil fortsætte i regnskabsåret 2025/26 primært som følge af "fortsatte geopolitiske risici."
Gabriel forventer i den fortsættende forretning en omsætningsvækst på 0-7 pct. i det nye regnskabsår samt et driftsresultat på mellem 40 og 55 mio. kr.


