For to år siden åbnede en helt ny type varehus i København.
Det skulle fungere som et slags showroom, hvor kunderne kunne se varerne i virkeligheden, inden de bestiller dem. Det var for at tilpasse efterspørgslen hos moderne byboer, der måske ikke har en bil til at køre til udkanten af byerne, hvor Ikea typisk har de store varehuse.
AnnonceDer bliver nu foretaget en markant ændring i city-varehuset på Vesterbro. Her kommer der til at være 2.500 flere produkter - en fordobling af sortimentet.
- Lige siden åbningen af Ikea København i 2023 har vi tilpasset vores koncept til københavnernes behov og hverdag. Vi har lyttet til vores kunder og oplever nu, at mange gerne vil kunne tage varerne med hjem samme dag. Det gælder især de større møbler, som hidtil har skullet bestilles til levering. Derfor lægger vi nu flere af de store varer på hylderne og gør det muligt at tage skabe, borde og meget mere med hjem med det samme, udtaler Tiago Jesus, varehuschef hos Ikea København.
AnnonceIndtil nu har det været et fåtal af varer, som kunderne kunne tage med hjem samme dag. Resten skulle bestilles til levering. Det bliver nu ændret, og det er særligt større produkter som skabe og spiseborde, der er kommet på hylderne.
Det nye sortiment er ifølge Tiago Jesus et udtryk for, at kunderne i dag handler hos Ikea på mange forskellige måder og stiller krav til den fysiske såvel som den digitale oplevelse.
Annonce- Nogle kunder kommer forbi for at få inspiration eller vejledning til produkter, som er bestilt med levering til døren eller med vores Klik & Hent service. Andre kommer forbi efter arbejde og vil have varerne direkte med hjem i ladcyklen, S-toget, metroen eller bilen. Vi ønsker at understøtte alle de forskellige behov og give kunderne den bedst mulige oplevelse, udtaler Tiago Jesus.
AnnonceButikken er placeret ved Dybbølsbro på Vesterbro.
Annonce