23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Fynsk møbelvirksomhed køber kæmpegrund og bygger for 100 mio. kr.

Møbelgrossist bygger nyt logistik- og lagercenter på en 95.000 kvm stor grund

House Nordic har i otte år været på vild vækstrejse, og det bliver nu cementeret med et nyt lager- og logistikcenter. 

Virksomheden, der beskæftiger 100 medarbejdere og eksporterer til 50 lande, har netop taget det første spadestik til det nye domicil. Det kommer til at ligge ved virksomhedens base i Søndersø på Nordfyn, hvor virksomheden blev grundlagt i 2017. 

Projektet kommer til at koste knap 100 mio. kr. inkl. grundkøb, oplyser stifter Henrik Jørgensen til Wood Supply. Bygningen kommer til at rumme 16.000 kvm.

- House Nordic er inde i en stærk udvikling, og vi har i længere tid ønsket at udvide vores lagerkapacitet og samle vores aktiviteter i Søndersø. Det er fantastisk, at det nu bliver en realitet, udtaler Henrik Jørgensen, der også er adm. direktør, i en pressemeddelelse.

Med byggeriet samler House Nordic sine nuværende lagre på flere adresser i Søndersø, Odense og Vissenbjerg. Det nye anlæg ventes færdigt til oktober næste år og skal give virksomheden bedre logistik og lavere omkostninger.

- Det første spadestik markerer starten på et vigtigt kapitel for os. Det her er ikke blot endnu et byggeri - det er et strategisk skridt i vores rejse og en investering i fremtiden, både for virksomheden og for Nordfyn, udtaler Henrik Jørgensen.

Wood Supply arbejder på at få en kommentar fra Henrik Jørgensen. 

House Nordic importerer skandinavisk designede møbler fra Asien og sælger dem videre til møbelforretninger i Danmark og udlandet. 

Forventer at bygge mere

Selve grunden er på hele 95.000 kvm og ligger i industrikvarteret syd for Søndersø by. 

Det netop opstartede byggeri er en del af en langsigtet plan. Henrik Jørgensen forventer nemlig, at der skal bygges en ekstra lagerbygning på samme størrelse indenfor nogle år. 

Byggeriet sker blot otte år efter grundlæggelse af House Nordic, og det skyldes den eksplosive vækst, House Nordic har været igennem. I 2024 steg omsætning med 35 pct. og havde et overskud før skat på 14 mio. kr. 

House Nordic ApS
Regnskabsår 2024 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 45,8 40,1 23,1
Resultat af primær drift 13,6 14,6 3,3
Resultat før skat 13,7 12,8 4,1
Årets resultat 10,5 9,8 3,2
Balancestatus 64,6 49,7 38,4
Egenkapital 44,8 34,3 26,6
Antal ansatte 66 51 43
Kilde: CVR

Det var det det næststørste i virksomhedens 8-årige historie - kun overgået af det vilde møbelår i 2021.

Omsætningen forventes ifølge direktøren at stige med yderligere 25 pct. i år.

Projektet er organiseret i ejendomsselskabet Nordhub Ejendomme ApS, hvor Henrik Jørgensen ejer 45 pct. Resten ejes af investorerne Torben Villadsen og Brian Slot. Byggeriet udføres af entreprenørfirmaet IBG A/S.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.016|