I efteråret 2010 sendte Feldborg Savværk og Pallefabrik en byggeansøgning til Herning Kommune, men først to år senere fik virksomheden tilladelsen i hus. Og det er alt for længe, siger indehaver Tommy Pedersen til Herning Folkeblad:
- Der gik mere end et halvt år, inden kommunen overhovedet reagerede på min ansøgning, Det var jeg meget irriteret over, fordi jeg netop på det tidspunkt var ved at få en meget stor ordre, som ville kræve mere lagerplads. Nu fik jeg ikke ordren, så det kom ikke til at betyde så meget, men i andre tilfælde kunne det være blevet kostbart for mig at skulle vente så længe.
AnnonceHos Herning Kommune forklarer formanden for byplanudvalget, Kent Falkenvig, den lange sagsbehandling med, at der skulle udarbejdes en lokalplan for området.
- Det er klart, at det tager tid at udarbejde en lokalplan, når den skal igennem to vedtagelser i byplanudvalget og to vedtagelser i byrådet og derimellem skal i offentlig høring i otte uger, og det har jeg også indtryk af, at Tommy Pedersen har forståelse for, siger han.
AnnonceDe to lagerhaller på i alt 1700 kvadratmeter er netop nu under opførelse og bliver en tiltrængt udvidelse af kapaciteten hos Feldborg Savværk og Pallefabrik, som kan se tilbage på to år med rekordomsætning. Virksomheden med 12 ansatte producerer paller og træ til paller og henter cirka 25 procent af sin omsætning i udlandet.
Annonce