23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Annonce
Annonce

Stark Group åbner helt ny forretning og distributionscenter i Norge

Neumann Bygg flytter efter 70 år og åbner topmoderne forretning og distributionscenter i Lønborg
Annonce

Stark Group opgraderer i Norge.

Her er byggematerialekoncernen, der er til stede i landet med Neumann Bygg, klar med en ny forretning og et nyt distributionscenter i Lønborg i det vestlige Norge, nær Bergen.

Det erstatter den mere end 70 år gamle lokation Sandviken i den vestnorske by.

Annonce

- Vi har skabt et distributionscenter for hele Bergen med moderne logistik, drive-through og et arbejdsmiljø, der giver både kunder og medarbejdere et effektivt og inspirerende sted at være, siger Kjell Paulsrud, adm. direktør i Neumann Bygg i en pressemeddelelse.

Den nye bygning er på 12.000 kvm og er Breeam-Nor-certificeret. Investeringen skal styrke koncernens position i et af landets mest aktive byggeområder. 

Annonce

Forretningen er udstyret med moderne logistikløsninger, drive-through og optimerede faciliteter, der skal forbedre både kundeoplevelsen og arbejdsmiljøet.

- Vores ejere tror på Norge og investerer i fremtiden. Det sender et stærkt signal til hele branchen, siger Kjell Paulsrud, adm. direktør i Neumann Bygg.

Neumann Bygg driver i dag fire forretninger i og omkring Bergen.

Annonce

Koncern i tilbagegang

Tidligere på måneden kunne Stark Group præsentere årsrapport.

Året bød på en stillestående toplinje og et nettotab på 2,5 mia. kr., og det var desuden andet år i træk, med røde tal på bunden.

Det er dog ikke noget, der fik koncerndirektør Søren P. Olesen til at ryste på hånden, da han til Building Supply satte ord på resultatet.

- Jeg har været i branchen i 30 år, og markedet skal nok komme tilbage. Spørgsmålet er bare, hvornår det begynder at tage fart, sagde han blandt andet den 12. november.

Annonce

Han pegede på, at koncernen det seneste år er lykkedes med at vinde andele i samtlige markeder.

- I Danmark har vi taget markedsandele 22 kvartaler i træk. Altså i fem og et halvt år, lød det fra Søren P. Olesen.

Stark Group har hovedkontor i Danmark og beskæftiger omkring 18.500 medarbejdere fordelt på Tyskland, Østrig, Storbritannien, Danmark, Sverige, Finland og Norge.

Annonce
Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.219|