En fordobling i antallet af afdelinger, en omsætning på omkring 850 mio. kr. og en medarbejderstab, der runder 200.
Det er realiteten for XL-Byg Grønvold & Schou A/S, der fra årsskiftet overtager XL-Byg Øbro Træ A/S.
- Sammen står vi endnu stærkere – både geografisk og organisatorisk, oplyser Ulrik Thorsted, adm. direktør i XL-Byg Grønvold & Schou A/S, i en pressemeddelelse.
Ifølge Uwe Plugge, der i en årrække har ejet og ledet XL-Byg Øbro Træ, er sammenlægningen et trygt og naturligt skridt.
- Vi har ønsket at finde en ny ejer, der både kan videreføre og udvikle Øbro Træ, og samtidig værne om det, der kendetegner os, siger han.
Med opkøbet får XL-Byg Grønvold & Schou A/S foruden hovedsædet i Slagelse afdelinger i Hørve, Gørlev, Greve, Nordhavnen, Østerbro og i løbet af 2026 også i Korsør.
Kort om sammenlægningen
XL-BYG Grønvold & Schou A/S
- Grundlagt 1873
- Hovedsæde i Slagelse med afdelinger i Hørve, Gørlev og fra 2026 Korsør
- Fondsejet dansk virksomhed
- 170 medarbejdere og en omsætning på ca. 550 mio. kr.
XL-BYG Øbro Træ A/S
- Afdelinger i Greve, Nordhavnen og Østerbro
- 34 medarbejdere og en omsætning på ca. 300 mio. kr.