23948sdkhjf

DLH betaler bøde – under protest

Trævarevirksomheden har accepteret at betale bøde på 100.000 kroner i forbindelse med salg af sydamerikanske aktiviteter.
Tilbage i august måned valgte Finanstilsynet at politianmelde DLH for påstået overtrædelse af værdipapirhandelsloven.

Anmeldelsen udspringer af en hændelse den 28. december 2012, hvor DLH udsendte en meddelelse om, at selskabet havde indgået aftale om salg af aktiviteter i Belem, Brasilien – en handel som fandt sted pr. 21. december 2012.

Ifølge Finanstilsynet kunne DLH allerede den 21. december have orienteret om handlen, hvorfor virksomheden ikke har overholdt sin pligt til hurtigst muligt at offentliggøre intern viden (jf. bestemmelserne i værdipapirhandelsloven § 27). Hos DLH er man uenig i den vurdering, men virksomhedens ledelse har alligevel besluttet at betale bøden på 100.000 kr.

- Det er fortsat DLH's opfattelse, at selskabet handlede rettidigt, idet handlen efter selskabets opfattelse ikke kunne betragtes som endelig den 21. december 2012, men først umiddelbart forud for offentliggørelsen. Selskabets ledelse ønsker dog ikke at forfølge dette synspunkt yderligere i lyset af de økonomiske og ledelsesmæssige ressourcer dette vil kræve. Det er derfor blevet besluttet at acceptere bødeforelægget, således at sagen kan afsluttes dags dato, skriver DLH i en fondsbørsmeddelelse.
Læs mere om: DLH
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11