23948sdkhjf

DSHwood udnævner ny direktør

Danske Skoves Handelskontor A/S sætter navn på selskabets nye direktør mod slutningen af et 2013, som ventes at sætte nye rekorder.
DSHwood har udnævnt Peter Vind Larsen som ny adm. direktør med tiltrædelse 13. januar 2014.

43-årige Peter Vind Larsen bliver dermed en del af DSHwood ledergruppe, som i øvrigt består af Christen Møller og Jørgen Røge.

Ifølge en meddelelse fra DSHwood sker udnævnelsen for at imødekomme den øgede mængde af opgaver, som selskabet forventer at stå over for i de kommende år.

- Det øgede forretningsomfang og en større og mere kompleks organisationsstruktur stiller naturligvis større krav til alle. Beslutningen om at styrke selskabets øverste ledelse er blevet truffet med dette i tankerne, oplyser bestyrelsesformand, Erik Christensen Bøgh, som i øvrigt forventer, at 2013 bliver et rekordår for DSHwood.

DSHwood blev stiftet med navnet Danske Skoves Handelskontor som en afdeling af Dansk Skovforening i 1960'erne. I 2000 valgte Dansk Skovforening at udskille DSHwood til et selvstændigt selskab med navnet Danske Skoves Handelskontor A/S. Selskabet ejes fortsat 100 procent af Dansk Skovforening.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079