23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Dyre designermøbler stjålet under indbrud hos Lauritz.com

Der er blevet stjålet genstande for et anseeligt beløb hos Lauritz.com, siger distriktschef til TV 2 Østjylland

Natten til søndag blev der begået indbrud hos auktionshuset Lauritz.com i Aarhus.

Det bekræfter Michael Frederiksen, der er distriktschef hos auktionshuset, over for TV2 Østjylland.

Der blev stjålet genstande for et "anseeligt beløb", siger Michael Frederiksen.

Distriktschefen vil ikke udtale sig om beløbets størrelse, men bekræfter over for TV2 Østjylland, at det drejer sig om dyre designermøbler.

Østjyllands Politi bekræfter over for mediet, at indbruddet er anmeldt.

Auktionshuset Lauritz.com sælger privatpersoners genstande på auktioner, der afholdes både online og fysisk.

De genstande, der er blevet stjålet, vil blive dækket af auktionshusets forsikring, lyder det.

- Der bliver altid udarbejdet en vurdering af varen, når den bliver indleveret. Den vil afspejle en realistisk kurs på markedet, og den vurdering bliver erstattet af forsikringen, siger Michael Frederiksen.

Det oprindelige auktionshus ved navn Lauritz.com blev i 2023 erklæret konkurs.

I alt er der rejst krav for 185 mio. kr. mod konkursboet.

Hovedparten af auktionshuset blev efterfølgende solgt til ejerne af Auktionshuset Hørsholm, der efterfølgende har skiftet navn til Lauritz.com.

Lauritz.com, der natten til søndag var udsat for indbrud, har otte auktionshuse spredt over hele landet.

Der har blandt andet auktionshuse i Aalborg, Odense og Roskilde.

Auktionshuset har tidligere haft to genstande fra den danske astronaut Andreas Mogensen på auktion.

Det drejer sig om en såkaldt biodiversitetskugle og en T-shirt, som Mogensen var iført under et liveopkald til en rumstation.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|