23948sdkhjf

Expedit klar til retail-messe

Når Expedit tager på Euroshop til februar, vil det være med en 130 m2 stor stand fuld af fremtidens retail-løsninger.
Euroshop messen i Düsseldorf hvert tredje år er en af de vigtigste og mest toneangivende begivenheder inden for retail. Det er her, man ser de nye tendenser, teknologier og koncepter, der sætter dagsordenen for de næste års udvikling i butiksverdenen. Messen er derfor vigtig for Expedit, og virksomheden er ved at gøre sig klar til vise omverdenen, at man tager sin egen medicin.

- Når man som Expedit hver dag rådgiver kæder og brands og udvikler løsninger for dem, bør man vise, at man tør bruge sine ideer på egen krop, udtaler administrerende direktør for Expedit, Steen Bødtker og fortsætter:

- For på messen er vi selv i samme situation, som vores kunder står i hver dag. Vi skal skabe interesse og tiltrække kunder til vores egen butik.

Uudnyttet potentiale
Om det lykkes, vil vise sig 16.-20. februar, hvor messen løber af stabelen.

- Vi er overbevist om, at den fysiske butik gemmer på uudnyttet potentiale. Det er et vigtigt tema på vores stand, fastslår Steen Bødtker og mener Expedit har nogle gode bud på, hvordan butikken skal finde sin nye rolle i den digitale verden.

I hvert fald har vi forberedt en spændende oplevelse, som vi håber rigtigt mange har lyst til at dele med os på stand 13A90. Det vil glæde os at se både kendte og nye ansigter og vise hvad Expedit står for i dag, og hvordan vi kan være med til at sikre fremtiden for brands og butikker.

Expedits stand findes sammen med Wanzl stand i hal 13.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079