23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Ikea køber AI-firma – og sparer 750 millioner på leveringer

Opkøbet af ruteplanlægningsfirmaet skal hjælpe IKEA med at effektivisere sin logistik og skære millioner af bundlinjen.

IKEA opruster på logistikfronten. 

Den svenske møbelgigant har købt den amerikanske teknologivirksomhed Locus, der udvikler AI-baseret ruteplanlægning til lastbiler og varevogne.

Købet skal gøre IKEAs levering til kunder hurtigere, billigere og mere fleksibel – og ifølge selskabet kan teknologien reducere de globale leveringsomkostninger med op mod 100 millioner euro om året. 

Det skriver Reuters.

– Hastighed er én del af det, men vigtigere for os er fleksibilitet og muligheden for at spore leverancer. Det handler i sidste ende om en bedre kundeoplevelse, siger Parag Parekh, Chief Digital Officer hos IKEA-ejeren Ingka Group.

Locus’ system bruger kunstig intelligens til at gruppere ordrer og forudsige ruter, så chauffører undgår unødig tid i trafikken. Opgaven udføres i dag manuelt i flere markeder, men skal fremover automatiseres. Teknologien ventes først testet i USA og Storbritannien.

Handlen sker som led i en amerikansk ekspansion, hvor IKEA investerer over 2,2 milliarder dollar i nye centre og bynære butikker, trods stigende toldsatser på møbelimport.

Locus har tidligere haft investorer som GIC, Alpha Wave, Tiger Global og Qualcomm Ventures. Efter opkøbet vil virksomheden fortsat drive sin teknologi uafhængigt og arbejde med andre kunder end IKEA.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.032|